Sandersvigforeningen

 

Forslag om udskiftning af hovedvandledning til Sandersvigforeningens generalforsamling 2008.

 

Bestyrelsen for Sandersvigforeningen finder det påkrævet at udskifte hovedvandledningen fra Hulvejen til Søvej. Den nye ledning lægges i Strandvejen, og der etableres stikledninger til de berørte ejendommes målerbrønd.

 

Projektet foreslås igangsat i efteråret 2008 med medvirken af de entreprenører, som vedligeholder vores vandværk og veje.

 

Baggrund

Den nuværende ledning er en PVC ledning lagt ca. 1958, som på grund af alder er blevet sprød og derfor er svær at vedligeholde. Bestyrelsen vurderer, at der både ved almindelige jordarbejder, og særligt når der skal kloakeres i Sandersvig vil opstå unødvendigt mange og store brud, som vil være vanskelige at reparere. Herudover vurderes det, at der med en ny ledning vil være mindre vandspild pga. utætheder.

 

Økonomi

Der forventes ca. 900 meter ledning Ø75 mm og ca. 80 stikledninger. Med jordarbejde og smedearbejde vurderes projektet at koste 5-600.000 kr. incl. moms.

 

Bestyrelsen foreslår, at projektet finansieres ved en kontingentforhøjelse på 650 kr./år, idet foreningens formue anvendes og der optages et banklån på 3-400.000 kr. (Alternativt kan projektet finansieres med opkrævning af ca. 3.000 kr. pr. ejendom.)

 

Tynd linie= nuværende vandledning

 

Tyk linie= fremtidig linieføring