Sandersvigforeningen

Forsiden

Vedtægter

Bestyrelsen

Generalforsamlinger

Vand

Diverse

 

V E D T Æ G T E R

FOR

SANDERSVIGFORENINGEN

(1979)

 

§ 1.

 Foreningen er et andelsselskab.

Foreningens formål er at forsyne sommerhusene ved Sandersvig med godt vand til lavest mulige pris, samt at virke for at skabe gode og ordnede forhold i området, der omfattes af sommerhusområdet ved Sandersvig. Som medlemmer kan op tages husejere og vandforbrugere ved Sandersvig.

 

§ 2.

 Vandledningsnettet til og med den udvendige stophane tilhører selskabet og vedligeholdes af dette. Anlæg, forandring og vedligeholdelse af stikledning, indvendige ledninger og haner betales af andelshaveren.

 

§ 3.

 Til dækning af selskabets aktiviteter opkræves et kontingent, som fastsættes på den ordinære generalforsamling for et år ad gangen. Kontingentet gælder for kalenderåret og opkræves i maj måned.

Afgiften for levering af vand til andelshavere med et forbrug, som er større end normalt, fastsættes i hvert enkelt tilfælde af bestyrelsen.

Er kontingentet ikke betalt senest den 1. juli, er bestyrelsen berettiget til at afbryde tilførslen til ejendommen, men andelshaveren hæfter alligevel solidarisk for al gæld, som selskabet har stiftet. Udgifterne til en eventuel genåbning af tilførslen betales af andelshaveren.

I retssager mod andelshavere vedtages Haderslev Civilret som værneting.

For vandværket gælder iøvrigt det for private vandværker af Indenrigsministeriet udarbejdede regulativ.

 

§ 4.

Såfremt en andelshaver sælger eller på anden made afstår sin ejendom, er denne pligtig til at sørge for, at efterfølgeren overtager sælgers rettigheder og forpligtelser over for selskabet. Sker dette ikke, er sælger stadig medlem af selskabet og hæfter således stadig sammen med de øvrige andelshavere.

 

§ 5.

lndenfor selskabets naturlige forsyningsområde kan nye andelshavere optages mod at betale et indskud, der fastsættes af den ordinære generalforsamling. Indskud for tilslutning af andelshavere med et forbrug, der er større end normalt, fast sættes i hvert enkelt tilfælde af bestyrelsen.

Nye andelshavere skal selv betale for anboring og tilslutning til hovedledning. Anboringen må kun foretages af en autoriseret VVS-installatør.

 

§ 6.

 Det er ikke tilladt at benytte springvand eller vandingsanlæg med slange uden bestyrelsens godkendelse.

Andelshavere, som forårsager vandspild ved ikke at tillukke haner eller ved utætte installationer, eller lader ikke-andelshavere forsyne sig med vand fra værkets ledninger, kan afkræves et beløb svarende til den til enhver tid gældende vandafgift.

 

§ 7.

 Nar elværket bekendtgør, at elforsyningen afbrydes på grund af ledningsarbejder, vil vandforsyningen også være afbrudt. Andelshaverne må derfor i tide forsyne sig med vand før de af elværket annoncerede strømafbrydelser.

Såfremt det af andre grunde er nødvendigt at lukke for vandforsyningen, vil andelshaverne i tide blive underrettet herom gennem opslag på vandværket og på anden hensigtsmæssig måde.

Vandforsyningen afbrydes i vinterhalvåret efter bestyrelsens nærmere afgørelse.

 

§ 8.

Andelshaverne hæfter solidarisk for selskabets gældsforpligtelser og denne bestemmelse kan ikke ændres på en generalforsamling.

 

§ 9.

Tegningsberettiget er hele bestyrelsen, hvem det påhviler at varetage selskabets interesser i enhver henseende, herunder overfor offentlige myndigheder og privatpersoner.

 

§ 10.

Bestyrelsen består af 7 medlemmer, der vælges på den ordinære generalforsamling for 2 år ad gangen. I lige år afgår 4 medlemmer og i ulige år 3 medlemmer. 1. gang i 1980 efter 1odtrækning.

Endvidere vælges hvert år for eet år ad gangen 2 bestyrelsessuppleanter, 2 revisorer og 1 revisorsuppleant.

Bestyrelsen konstituerer sig selv med formand, næstformand, kasserer og sekretær. Posten som sekretær kan tillades varetaget af næstformanden eller kassereren.

På alle bestyrelsesmøder og generalforsamlinger føres en protokol, hvoraf alle beslutninger skal fremgå. Protokollen føres af sekretæren og underskrives af denne og mødelederen.

 

§ 11.

Generalforsamlingen er selskabets højeste myndighed.

Den ordinære generalforsamling afholdes hvert år i juli måned, og der indkaldes til denne med mindst 1 måneds varsel. Indkaldelsen sker skriftligt til hver enkel andelshaver. Dagsordenen skal mindst indeholde følgende punkter:

 

1.                   Valg af ordstyrer.
2.                   Formandens beretning.
3.                   Regnskabet.
4.                   Indkomne forslag.
5.                   Fastsættelse af næste års kontingent.
6.                   Valg i henhold til § 10.
7.                   Eventuelt.

Forslag, som ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal indsendes skriftligt til formanden senest 14 dage før generalforsamlingen.

Forslag om vedtægtsændringer, som ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal dog indsendes til formanden senest den 1. maj.

Forslag om vedtægtsændringer skal optages på dagsordenen som et særskilt punkt, og forslaget skal i sin fulde ordlyd vedlægges indkaldelsen til generalforsamlingen.

Alle bestemmelser på en generalforsamling træffes ved simpelt stemmeflertal, uanset de fremmødtes antal. En andelshaver og dennes husstand har hver een stemme. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt.

Forslag om vedtægtsændringer kan dog kun vedtages, såfremt 2/3 af de fremmødte stemmer herfor.

Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes, når et flertal i bestyrelsen finder anledning dertil, eller når mindst 25 andelshavere, skriftligt overfor formanden fremsætter begæring derom indeholdende forslag, som ønskes behandlet.

Ekstraordinære generalforsamlinger indkaldes med mindst 14 dages varsel ved brev til hver enkel andelshaver.

 

§ 12.

Selskabet kan kun opløses på en generalforsamling, hvor mindst halvdelen af andelshaverne er til stede, og hvor mindst 2/3 af de fremmødte stemmer herfor. Såfremt generalforsamlingen ikke er beslutningsdygtig, kan selskabet opløses på en efterfølgende generalforsamling, såfremt 2/3 af de fremmødte stemmer herfor.

Såfremt selskabets opløsning vedtages, skal generalforsamlingen træffe beslutning om en eventuel formues anvendelse.

 

Således vedtaget på generalforsamlingen, den 11. august 1979

p.b.v.

J.P.Platz / H. Schmidt.